Handelsbetingelser - Erhvervskunder

Handler du som privatkunde, så finder du Handelsbetingelser her

 

 Danish Rainwear salgs- og leveringsbetingelser for produkter og ydelser til erhvervskunder

  1. Anvendelse
    1. Anvendelse. Almindelige salgs- og leverings­betingelser gælder for alle aftaler om Danish Rainwear, CVR-num­mer 40782788, salg og levering af produkter og til­knyttede ydelser til erhvervskunder.

  2. Aftalegrundlag
    1. Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter og tilknyttede ydelser til kunden. Kundens indkøbsbe­ting­elser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.

    2. Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
       
    3. Juridisk status. Hver af parterne skal straks give medkontrahenten underretning, hvis parten ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
       
  3. Produkter og ydelser
    1. Produkter og ydelser. Produkter og ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye og overholder dansk lovgivning ved leveringen.
       
    2. Ydelser. Tilknyttede ydelser, som Virksom­heden sælger og leverer til kunden, i for­bindelse med salg og levering af produkter såsom logotryk og broderi udføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leve­ringen.
       
    3. Ansvarsbegrænsning. Produkter og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til fritidsbrug og arbejdstøj, til brug i EU og overholder EU´s regler og lovkrav. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for EU. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.
       
  4. Pris og betaling
    1.  Pris. Prisen for produkter og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusive moms.

    2. Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for produkter og tilknyttede ydelser senest 14 dage efter fakturadato, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

  5. Forsinket betaling
    1. Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som
      Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.

    2. Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter og tilknyttede ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: (i) ophæve salget af de produkter og tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, (ii) ophæve salget af produkter og tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller (iii) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

  6. Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
    1. Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 10 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.

    2. Ordrer. Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt, reservedel eller ydelse: (i) Ordrenummer, (ii) Varenummer, (iii) Varebeskrivelse, (iv) Mængde, (v) Pris, (vi) Betalingsbetingelser, (vii) Leveringsdato, (viii) Leveringsadresse, og (ix) Leveringsbetingelser.

    3. Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.

    4. Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.

    5. Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 1 arbejdsdag efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.

  7.  Levering
    1. Leveringsbetingelse. Virksomheden leverer alle solgte produkter og tilknyttede ydelser i henhold til aftalte betingelser. Risikoen for produkterne overgår til køber på leveringstidspunktet. Ordre over 400,00 dkk eksklusiv moms leveres fragtfrit.

    2. Leveringstid. Virksomheden leverer alle solgte produkter og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.

    3. Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.
       
  8. Forsinket levering
    1. Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter eller tilknyttede ydelser, informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

    2. Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere produkter eller tilknyttede ydelser senest 20 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
       
  9. Ansvar
    1. Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.

    2. Produktansvar. Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og ydelser, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal skadesløsholde Virksomheden, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.

    3.  Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 10% af det salg af produkter og tilknyttede ydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. Ansvarsbegræns­ningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

    4. Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.

    5. Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
       
  10.  Fortrolighed
    1.  Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplys­ninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.

    2.  Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.

    3. Varighed. Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.

  11. Behandling af personhenførbare oplysninger
    1. Behandling. Virksomheden behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Kundens navn, e-mail, telefonnummer, mv. benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation med Kunden.

    2. Den registreredes rettigheder. Virksomheden efterlever de registreredes rettigheder (bla. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).

    3. Opbevaring og videregivelse. Virksomheden opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept.

    4. Kontakt. Ønsker Kunden oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte Danishrainwear på email: sales@danishrainwear.dk
       
  12. Gældende ret og værneting
    1. Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.

    2. Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved retten i Herning.

  13. Underskrift